Litteraturliste

Adichie, C. (2009): The Danger of a Single Story. Foredrag v. TEDGlobal 2009 conference. https://www.ted.com/talks/chimamanda_ngozi_adi­chie_the_danger_of_a_single_story (set 24.10.24). 

Adler, N.J. og A. Gundersen (2008): International Dimensions of Organiza­tional Behavior. Mason: Thomson South-Western. 

Alberta Government (2024): Traffic Safety Act. https://open.alberta.ca/ publications/t06 (set 01.04.25). 

Anderson, B. ([1983] 2001): Forestillede fællesskaber – refleksioner over nationalismens oprindelse og udbredelse. Frederiksberg: Roskilde Uni­versitetsforlag. 

Andreassen, R. (2003): Danske mænd voldtager da ikke. Jyllandsposten, 13. december. 

Appadurai, A. (1990): Disjuncture and Difference in the Global Cultural Economy. Theory, Culture & Society, 7: 295-310. 

Asante, K.M., Y. Miike og J. Yin (red.) (2008): The Global Intercultural Com­munication Reader. New York: Routledge. 

Asklund, K. (2014): Kultur på arbejde – kulturforståelse og merkantil kultur. Viborg: Systime. 

Axtell, R.E. (red.) (1991): Rig på viden. Do’s and taboos around the world. København: Hernovs Forlag. 

Barth, F. (1994): “Analysen av kultur i komplekse samfunn”. I Manifestasjon og prosess. Oslo: Det Blå Bibliotek, Universitetsforlaget. 

Bauman, Z. (1999): Globalisering – de menneskelige konsekvenser. Køben­havn: Hans Reitzels Forlag. 

Bennett, M. (1986): A developmental approach to training for intercultural sensitivity. International Journal of Intercultural Relations, 10: 179-196. 

Berger, P. og T. Luckmann (1972): Den samfundsskabte virkelighed. Køben­havn: Lindhardt og Ringhof.

Berger, P. og T. Luckmann (2004): Den sociale konstruktion af virke­ligheden. København: Akademisk Forlag. 

Beauvoir, S. de (1949/2019): Det andet køn, 1-2. København: Gyldendal. 

Birke, L. og K. Thompson (2018): (Un)stable relation: Horses, Humans and Social Agency. London: Routledge. 

Birket-Smith, K. ([1941] 1948): Kulturens veje. København: Jespersen og Pios Forlag. 

Blasco, M. og J. Gustafsson (red.) (2004): Intercultural Alternatives. Frederiksberg: Copenhagen Business School Press. 

Bourdieu, P. (1990): The Logic of Practice. Cambridge: Polity Press. 

Bourdieu, P. (1995): Distinktionen – en sociologisk kritik af dømmekraften. Frederiksberg: DET lille FORLAG. 

Bourdieu, P. (1998): Om TV – og journalistikkens magt. København: Tiderne Skifter. 

Bourdieu, P. og L. Wacquant ([1992] 1996): Refleksiv sociologi – mål og mid­ler. København: Hans Reitzels Forlag. 

boyd, d. (2006): Friends, Friendsters, and Top 8: Writing community into being on social network sites. First Monday, 11(12), 4. december. http:// www.firstmonday.org/ojs/index.php/fm/issue/view/206 (set 11.11.24). 

Brah, A. og A. Phoenix (2004): Ain’t I a Woman? Revisiting intersectionality. Journal of International Women Studies, 5(3): 75-86. 

Brinkmann, S. (2010): “Etik i en kvalitativ verden”. I S. Brinkmann og L. Tanggaard (red.): Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag: 429-446. 

Brown, P. og S.C. Levinson (1978): Politeness – Some Universals in Lan­guage Usage. Cambridge: Cambridge University Press. 

Buch, A. (2017). Praksisteori og arbejdslivsforskning. Tidsskrift for Arbejds­liv, 19(4): 36-50. 

Buch, A. (2018): “Materialitet, krop og læring: Et praksisteoretisk perspek­tiv”. I M. Martinussen og K. Larsen (red.): Materialitet og læring. Køben­havn: Hans Reitzels Forlag: 99-122. 

Buch, A. og Schatzki, T. (red.) (2018): Questions of Practice in Philosophy and Social Theory, New York: Routledge. 

Buchardt, M. og L. Fabrin. (2012): Interkulturel didaktik – Introduktion til teorier og tilgange. København: Gyldendals lærerbibliotek. 

Bukdahl, J.K. (1967): En filosofisk hermeneutik. En introduktion til Hans- Georg Gadamers ‘Sandhed og Metode’. Kritik, 4: 90-105.

Bundgaard, H., H.O. Mogensen og C. Rubow (red.) (2018): Antropologiske projekter. En grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Butler, J. (1990): Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity. New York: Routledge. 

Byram, M. (1997): Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence. Frankfurt: Multilingual Matters. 

Byram, M. (2000): Evaluering af interkulturel kompetence. Sprogforum – Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 6(18): 8-13. 

Campbell, S.W. (2013): Mobile media and communication: A new field, or just a new journal? Mobile Media & Communication, 1(1): 8-13. 

Christiansen, C.C., S.T. Faber og M. Spanger (red.) (2006): Intersektionalitet – Temanummer. Kvinder, Køn & Forskning, 2-3(15). 

Collier, M.J. (1989): Cultural and intercultural communication competence: Current approaches and directions for future research. International Journal of Intercultural Relations, 13: 287-302. 

Collins, P. (1998): It’s All in the Family: Intersections of Gender, Race and Nation. Hypathia, 13: 62-82. 

Cordeiro-Rodrigues, L. (2022): African higher education and decolonizing the teaching of philosophy. Educational Philosophy and Theory, 54(11): 1854-1867. 

Crenshaw, K. (2017): The urgency of intersectionality. TED talk, https:// www.youtube.com/watch?v=akOe5-UsQ2o 

Crenshaw, K. (1994): “Mapping the Margins: Intersectionality, Identity Poli­tics, and Violence against Women of Colour”. I M.A. Fineman og R. Mykitiuk (red.): The Public Nature of Private Violence. New York: Rout­ledge: 93-120. 

Dahl, Ø. (2013): Møter mellom mennesker – innføring i interkulturell kom­munikasjon. Oslo: Gyldendal Akademisk. 

Dahl, Ø., I. Jensen og P. Nynäs (red.) (2006): Bridges of Understanding: Per­spectives on Intercultural Communication. Oslo: Unipub. 

Davies, B. og R. Harré (1990): Positioning: The Discursive Production of Selves. Journal for the Theory of Social Behaviour, 20(1). 

Deardorff, D. (2006): Identification and Assessment of Intercultural Com­petence as a Student Outcome of Internationalization. Journal of Stud­ies in International Education, 10(3): 241-266. 

Deardorff, D. (2009): The Sage Handbook of Intercultural Competence. Los Angeles: Sage Publications.

Dervin, F. (2011): A plea for change in research on intercultural discourses: A ‘liquid’ approach to the study of the acculturation of Chinese stu­dents. Journal of Multicultural Discourses, 6(1): 37-52. 

Drotner, K. (2006): Medier og kultur – en grundbog i medieanalyse og medieteori. Valby: Borgens Forlag. 

Dyer, R. (1997): White. London: Routledge. 

Escobar, A. (2018): Designs for the Pluriverse: Radical Interdependence, Autonomy, and the Making of Worlds. Durham: Duke University Press. 

Eriksen, T.H. (1993): Fleretniske paradokser – en kritisk analyse av multikul­turalismen. Grus, nr. 41. 

Eriksen, T.H. og T.A. Sørheim (2002): Kulturforskelle – kulturmøder i praksis. København: Munksgaard. 

Fadel, U.H. (1999): “Skik følge eller land fly”. I P. Hervik (red.): Den generen­de forskellighed – Danske svar på den stigende multikulturalisme. København: Hans Reitzels Forlag. 

Fanon, F. (1967): Black Skin, White Masks – The Experiences of a Black Man in a White World. New York: Grove Press. 

Foucault, M. ([1975] 2002): Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Frederiksberg: DET lille FORLAG. 

Foucault, M. ([1978] 1994): Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. Frederiksberg: DET lille FORLAG. 

Frankenberg, R. (1993): The Social Construction of Whiteness: White Women, Race Matters. Minneapolis: University of Minnesota. 

Frederiksen, C. og J. Albrecht (2000): Kulturforskelle ignoreres, Politiken, 26. februar: 5. 

Friborg, N.M (2023): “‘It’s our bodies, we are the experts!’ Countering pathologisation, gate-keeping and Danish exceptionalism through col­lective trans knowledges, coalition-building and insistence”. I E.L. Enge­bretsen og M. Liinason (red.): Transforming Identities in Contemporary Europe: Critical Essays on Knowledge, Inequality and Belonging. Lon­don: Routledge. 

Fyns Stiftstidende (2010): Sådan staver Nabil til S-P-O-R-T. Artikel, 10. marts.

Garfinkel, H. (1967): Studies in Ethnomethodology. Englewood Cliffs: Pren­tice Hall. 

Geertz, C. (1973): The Interpretation of Cultures. New York: Basic Books. 

Gergen, K. (1997): Virkelighed og relationer. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Gertsen, M.C. (1990): Fjernt fra Danmark – interkulturel kompetence i teori og praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Gertsen, M.C., A.-M. Søderberg og M. Zølner (red.) (2012): Global Collabo­ration: Intercultural Experiences and Learning. Basingstoke: Palgrave Macmillan. 

Gheradi, S. (2012): How to conduct a practice-based study: Problems and methods. Massachusetts: Edward Elgar Publishing Int. 

Giddens, A. (1984): The Constitution of Society. Cambridge: Polity Press. 

Giddens, A. (2004): Modernitet og selvidentitet – selvet og samfundet under sen-moderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. 

Gimbel, J., A. Holmen og J.N. Jørgensen (2000): “Det bedste Københavns Kommune har foretaget sig hidtil”. I Københavnerstudier i tosproget­hed. Bind 31. København: Danmarks Lærerhøjskole. 

Grøndahl, M. og U. Skafte (2003): TAKE US! – integration af indvandrere og flygtninge. København: SID. 

Gudykunst, W.B. (1995): “Anxiety/Uncertainty Management (AUM) Theory: Current Status”. I R.L. Wiseman (red.): Intercultural Communication Theory. International and Intercultural Communication Annual. Vol. XIX. Thousand Oaks: Sage Publications. 

Gullestad, M. (2002): Det norske sett med nye øyne. Oslo: Universitetsfor­laget. 

Gullestad, M. (2007): Misjonsbilder – bidrag til norsk selvforståelse. Oslo: Universitetsforlaget. 

Gumperz, J., T.C. Jupp og C. Roberts (1979): Crosstalk – A Study of Cross-Cultural Communication. Background material and notes to accompany the B.B.C. film. Southall: The National Centre for Industrial Language Training. 

Gundelach, P. (2002): Det er dansk. København: Hans Reitzels Forlag. 

Hage, G. ([1998] 2000): White Nation – Fantasies of White Supremacy in a Multicultural Society. New York: Routledge. 

Halkier, B. ([2002] 2008): Fokusgrupper. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslit­teratur. 

Halkier, B. og I. Jensen (2008): Det sociale som performativitet: Et praksis­teoretisk perspektiv på analyse og metode. Dansk Sociologi, 19(3): 49-68. 

Hall, E. (1959): The Silent Language. Greenwich: Fawcett. 

Hall, S. (red.) (1997): Representation. Cultural Representations and Signify­ing Practices. London: Sage Publications.

Hall, S. og P. du Gay (red.) (1996): Questions of Cultural Identity. London: Sage Publications. 

Hall, S., D. Held og T. McGrew (red.) (1992): Modernity and Its Futures. Lon­don: Polity Press, Open University. 

Halualani, R.T., S.L. Mendoza og J.A. Drzewiecka (2009): Critical Junctures in Intercultural Communication Studies: A Review. The Review of Commu­nication, 9(1): 17-35. 

Haraway, D. ([1988] 2018): Situeret viden: Videnskabsspørgsmålet i feminis­men og det partielle perspektivs forrang. København: Forlaget Mind­space. 

Haraway, D. ([1985] 2020): Et cyborgmanifest – Naturvidenskab, teknologi og socialistisk feminisme i det sene tyvende århundrede. København: Forlaget Mindspace. 

Haraway, D. ([2003] 2021a): Forbundne arters manifest. Hunde, signifikant andenhed. København: Forlaget Mindspace. 

Haraway, D. ([2016] 2021b): At blive i besværet – Om at skabe slægt i chthulucæn. København: Forlaget Mindspace. 

Harré, R. og L. van Langenhove (red.) (1998): Positioning Theory. Oxford: Blackwood Publishers. 

Hastrup, K. (2004): Kultur – det fleksible fællesskab. Aarhus: Aarhus Univer­sitetetsforlag. 

Hastrup, K. (2010): “Feltarbejde”. I S. Brinkmann og L. Tanggaard (red.): Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag: 55-80. 

Hjarvard, S. (1999): TV-nyheder i konkurrence. Frederiksberg: Samfundslit­teratur. 

Hjarvard, S. (2009): Samfundets medialisering – en teori om mediernes forandring af samfund og kultur. Nordicom-Information, 31(1-2): 5-35. 

Hjarvard, S. (red.) (2016): Medialisering. Mediernes rolle i social og kulturel forandring. København: Hans Reitzels Forlag. 

Hofstede, G. ([1980] 2004): Culture’s Consequences: International Differ­ences in Work-related Values. London: Sage Publications. 

Hofstede, G., G.J. Hofstede og M. Minkov (2010): Kultur og organisationer – overlevelse i en grænseoverskridende verden. 3. udg. Frederiksberg: Handelshøjskolens Forlag. 

Holm, A. B. (2023): Videnskab i virkeligheden. En grundbog i videnskabsteori. 3. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Horst, C. (2004): “Kulturmødet: Norm og acceptabilitet – kan det flerkul­turelle inkorporeres i den nationale dannelse?”. I C. Horst og K. Lund (red.): Norm og acceptabilitet – sproglige og kulturelle forskelligheder i det flerkulturelle samfund. København: Danmarks Pædagogiske Univer­sitet. 

Horst, C. (2017): På ulige fod – etniske minoritetsbørn som et skoleeksem­pel. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 

Hussain, M., F. Yilmaz og T. O’Connor (1997): Medierne, minoriteterne og majoriteten – en analyse af den folkelige diskurs. København: Nævnet for Etnisk Ligestilling. 

Høiris, O. og O. Marquardt (red.) (2011): Fra vild til verdensborger. Grøn­lands identitet fra kolonitiden til nutidens globalitet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. 

Højmark Jensen, U. og B.T. Jørgensen (2005): Baggrundsrapport 1: ‘Det vig­tigste i livet er at få en uddannelse’ – undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne. København: AKF. 

Hörning, K.H. og J. Reuter (2004): “Doing Culture: Kultur als Praxis”. I J. Reu­ter og K.H. Hörning (red.): Doing Culture. Neue Positionen zum Verhält­nis von Kultur und sozialer Praxis. Bielefeld: Transcript Verlag: 9-16. 

Illeris, K. (2011): Kompetence. Hvad – Hvorfor – Hvordan? Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

Indenrigsministeriet (1997): Integration. Betænkning afgivet af det af indenrigsministeriet nedsatte Integrationsudvalg. Betænkning nr. 1337. København: Indenrigsministeriet. 

Institut for Menneskerettigheder (2011): Begrebskatalog. https://mennes­keret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/begrebskata­log20-20drop20diskrimination.pdf (set 11.11.24). 

Jandt, F. og D. Tanno (1994): Redefining the ‘Other’ in Multicultural Research. Howard Journal of Communications, 5(1-2). 

Jenkins, R. (2011): Få en brites bud på ‘danskhed’. TV2 Nyhederne, 9. marts. 

Jenkins, R. (2014): At være dansk – identitet i hverdagslivet. København: Museum Tusculanums Forlag. 

Jensen, I. (1998): Interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 

Jensen, I. (2000): Hvornår er man lige kvalificeret? Etniske minoriteters pro­fessionelle adgang til etablerede danske medier. København: Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Jensen, I. (2001): Når den faglige identitet er national. Psyke og Logos, 2(1): 193-212. 

Jensen, I. (2002): “Kulturel kompetence”. I Nøglekompetencer – forsker­bidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. København: Under­visningsministeriet. http://static.uvm.dk/Publikationer/2002/nkr/doku­mentationsrapport/dokumentationsrapport.pdf (set 24.10.24). 

Jensen, I. m.fl. (2004): Jobsamtaler og mangfoldighed – en analyse af prak­sis i virksomheder, som aktivt arbejder med mangfoldighed, TDC.

Jensen, I. (2004): Jobsamtalen: Arbejdsmarkedets optagelsesritual. Tids­skrift for arbejdsliv, 6(2): 24-39. 

Jensen, I. (2005): IOT set med udenlandske øjne. Arbejdsrapport, upublice­ret. 

Jensen, I. (2009): “Kategorier skaber positioneringer – et praksisteoretisk perspektiv på alder. Køn og hudfarve i klasseledelse”. I E. Jensen og O. Løw (red.): Klasseledelse – Nye forståelser og handlemuligheder. København: Akademisk Forlag: 114-131. 

Jensen, I. (2011a): Jobsamtaler med etniske minoriteter. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 

Jensen, I. (2011b): “Postkulturel kommunikation – fordi kultur ikke altid er vigtigst”. I T.S. Drønen, K. Fretheim og M. Skjortnes (red.): Forståelsens gylne øyeblik. Festskrift til Øyvind Dahl. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag: 47-62. 

Jensen, I. (2015): “Når sproget bliver en kampplads – forandringer af sprog­praksis på vej fra national til global arbejdsplads”. I A. Bilfeldt, I. Jensen og J. Andersen (red.): Rettigheder, empowerment og læring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag: 184-207. 

Jensen, I. m.fl. (2017): Hvem bruger mobilen til hvad? (Upubliceret undersø­gelse foretaget på baggrund af kandidatstuderendes artikler på Læring og Forandringsprocesser (LFP)). Aalborg Universitet i Sydhavnen. 

Jensen, I. (2017): Mobilen er med alle vegne. Et praksisteoretisk bud på kul­turbegrebet. Tidsskrift for Professionsstudier, 24: 16. 

Jensen, I. og L.K. Rasmussen (2022): “Multikulturel, interkulturel og norm­kritisk pædagogik i skolen: – og et bud på et postmigrant pædagogisk rum. I J. Bjerre og P.F. Laursen (red.): Pædagogikhåndbogen: Seks til­gange til pædagogik. 2. udg. Hans Reitzels Forlag: 497-518. 

Jensen, T.K., M.S. Frederiksen og T. Korsgaard (2015): Politi advarer unge mod at tage intime selfies: I kan havne i Viborg-mappen. DR.dk, 3.marts. https://www.dr.dk/nyheder/indland/politi-advarer-unge-mod-tage-intime-selfies-i-kan-havne-i-viborg-mappen (set 18.1.25) 

Johansen, S.L. (2016): “Den medialiserede leg”. I S. Hjarvard (red.): Medi­alisering. Mediernes rolle i social og kulturel forandring. København: Hans Reitzels Forlag. 

Just, S.N. (2012): “Practicing Difference. Beyond Culture and Management in Professional Encounters with Diversity”. I L.-L. Holmgreen (red.): Cul­ture and Identity in Organisations. Aalborg: Aalborg University Press: 131-150. 

Jørgensen, C. og M. Onsberg (1999): Praktisk argumentation. 2. udg. Odense: Nyt Teknisk Forlag. 

Jørgensen, P.S. (2001): “Identitetsdannelse i ungdomstiden”. I M. Brørup, L. Hauge og U.L. Thomasen (red.): Den nye psykologihåndbog. 2. udg. København: Gyldendal. 

Jørndrup, H. (2012): Nydanskere i nyhedsbilledet – En undersøgelse af dan­ske nyhedsmediers inddragelse af indvandrere og efterkommere i ind­landsstoffet. Ansvarlig Presse. https://ansvarligpresse.dk/onewebme­dia/nydanskere_i_nyhedsbilledet.pdf (set 01.04.25). 

Jørndrup, H. (2017): ‘Dem vi taler om’. Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. RUC, Politikens Hus, Ansvarlig Presse. 

Jørndrup, H. (2022): Den vi (stadig) taler om: Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier. Roskilde: Roskilde Universitet. 

Kelly, J. (1998): Under the Gaze – Learning to be Black in White Society. Halifax: Fernwood Publishing. 

Khawaja, I. (2023): Minoritetsstress: Begrebet, dets anvendelighed og potentiale. Kvinder, Køn & Forskning, 34(2), 91-107. https://doi. org/10.7146/kkf.v34i1.130488 

Khawaja, I. og L. Lagermann (2023): (Farve)blinde vinkler – om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 

Kilumba, G. (2016): Plantation Memories – Episodes of Everyday Racism. 4. udg. Münster: UNRAST-Verlag. 

Kjeldtoft, S.S. (2014): Nationalstaten er menneskets stærkeste opfindelse. Information, 20. september. https://www.information.dk/ udland/2014/09/nationalstaten-menneskets-staerkeste-opfindelse (set 11.11.24). 

Klausen, A.M. (1970): Kultur – variasjon og sammenheng. Oslo: Gyldendal.

Klein, J., F. Müller, A. Tapia og D. Mwayafu (2023): Climate Risk and Vulnera­bility Assessment for Subnational Adaptation. Kampala, Uganda: United Nations Capital Development Fund (UNCDF). 

Knudsen, A. og L. Wilken (1993): Kulturelle verdener – kultur og kulturkon­flikter i Europa. København: Columbus. 

Knudsen, S. (2009): Har du et problem? En undersøgelse af universitetsstu­derendes forståelse, anvendelse og kommunikation af problemoriente­rede vidensproblemer. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 4(7): 49-57. 

Kroløkke, C. og A.S. Sørensen (2006): Gender Communication Theories and Analyses – From Silence to Performance. Thousand Oaks: Sage Publica­tions. 

Latour, B. (1993): We Have Never Been Modern. Cambridge: Harvard Uni­versity Press.

Lee, W.S., J. Wang, J. Chung og E. Hertel (1995): A sociohistorical approach to intercultural communication. Howard Journal of Communications, 6(4): 262-291. 

Lenneis, V., A.B. Evans og S. Agergaard (2022): Swimming as self-care – A Foucauldian analysis of swimming for Danish Muslim women. Interna­tional Review for the Sociology of Sport, 5(3): 401-420. 

Liep, J. og K.F. Olwig (red.) (1994): Komplekse liv – kulturel mangfoldighed i Danmark. København: Akademisk Forlag. 

Mackey, E. (2002): The House of Difference: Cultural Politics and National Identity in Canada. Toronto: University of Toronto Press. 

Marselis, R. (2003): Føler du dig dansk? Forhandlinger af identitetsmæssige tilhørsforhold i dansk tv-dokumentarisme om det multietniske samfund. Ph.d.-afhandling. København: Afdeling for minoritetsstudier, Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet. 

Martin, J.N. og T.K. Nakayama (2015): Reconsidering intercultural (commu­nication) competence in the workplace: A dialectical approach. Lan­guage and Intercultural Communication, 15(1): 13-28. 

Mazodze, C., J. Mapara og M. Tsvere (2021): Mainstreaming African Indige­nous Epistemologies into Student Development in Higher Education: A Case of Zimbabwe in EAJESS. East African Journal of Education and Social Sciences, 2(3): 198-210. 

McIntosh, P. (1988): White Privilege: Unpacking the Invisible Knapsack. Working Paper, 189.

Mehlsen, C. (2010): Danskhed er pizza, kebab og flæskesteg. Asterisk, 54: 10-11. 

Meilby, M. ([1999] 2004): “De klassiske nyhedsværdier”. I L. Kabel (red.): Nye nyheder. Aarhus: Ajour: 39-41. 

Mendoza, S.L. (2005): From a Theory of Certainty to a Theory of Challenge: Ethnography of an Intercultural Communication Class. Intercultural Communication Studies, 14(1): 82-99. 

Moon, D.G. (1996): Concepts of ‘Culture’. Implications for Intercultural Communication Research. Communication Quarterly, 44(1): 70-84. 

Mørck, L.L. (2006): Grænsefællesskaber – læring og overskridelse af mar­ginalisering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 

Mørck, Y. (1998): Bindestregsdanskere – fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Frederiksberg: Forlaget Sociologi. 

Nakayama, T.K. og R.T. Halualani (red.) (2010): The Handbook of Critical Intercultural Communication. West Sussex: Wiley-Blackwell. 

Nicolini, D. (2013): Practice Theory, Work and Organization. An Introduc­tion. Oxford: Oxford University Press. 

Nyamnjoh, F.B. (2019): Decolonizing the University in Africa. Oxford Research Encyclopedias. 

Oberst, U., E. Wegmann, B. Stodt, M. Brand og A. Chamarro (2017): Nega­tive consequences from heavy social networking in adolescents: The mediating role of fear of missing out. Journal of Adolescence, 55: 51-60. 

Ono, K.A. (1998): “Problematizing ‘Nation’ in Intercultural Communication Research”. I D.V. Tanno og A. Gonzales (red.): Communication and Iden­tity across Cultures: International and Intercultural Communication Annual, 21: 193-202. 

Otten, M. og J. Geppert (2009): Mapping the Landscape of Qualitative Research on Intercultural Communication. A Hitchhiker’s Guide to the Methodological Galaxy. FQS, Forum: Qualitative Social Research – spe­cial issue on Qualitative Research and Intercultural Communication, 10(1). https://www.qualitative-research.net/index.php/fqs/article/ view/1252 (set 24.10.24). 

Palmgren, U.G. (red.) (2007): Håndbog i høflighed – kulturelle koder i elleve EU-lande. København: Forlaget Multivers. 

Petersen, L.M. (2009): Adopteret – fortællinger om transnational og racial­iseret tilblivelse. Ph.d.-afhandling. København: Institut for Læring, Dan­marks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Petersen, R.A. og M. Schramm (2016): Postmigration – Mod et nyt kritisk perspektiv på migration og kultur. Kultur & Klasse, 122: 181-200. 

Piller, I. (2011): Intercultural Communication – A Critical Introduction. Edin­burgh: Edinburgh University Press. 

Plum, E. i samarbejde med B. Achen, I. Dræby og I. Jensen (2007): KI – Kul­turel Intelligens. København: Børsens Forlag. 

Querejazu, A. (2016): Encountering the Pluriverse: Looking for Alternatives in Other Worlds. Revista Braseleira de Politica International, 59(2). https://doi.org/10.1590/0034-7329201600207 

Quraishy, B. (2003): Dansk identitet set med brune øjne. København: Tiderne Skifter. 

R’boul, H. (2022): Postcolonial interventions in intercultural communication knowledge: Meta-intercultural ontologies, decolonial knowledges and epistemological polylogue. Journal of International and Intercultural Communication, 15(1): 75-93. 

Reckwitz, A. (2002): Toward a Theory of Social Practices. A Development in Culturalist Theorizing. European Journal of Social Theory, 5(2): 243-263. 

Reddy, P. (1991): Sådan er danskerne. Mørke: Grevas Forlag. 

Reddy, P. (1998): Danske dilemmaer. Mørke: Grevas Forlag. 

Risager, K. (2000): Lærerens interkulturelle kompetence. Sprogforum – Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 6(18): 14-20. 

Robertson, R. (1993): Globaliseringens problem. GRUS, nr. 41. 

Rostgaard, M. og L. Schou (2010): Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. København: Gyldendal. 

Rytter, M. (1991): Brev til Indien. Dokumentarfilm om Prakash Reddy i Dan­mark. Herremagasinet Film og TV, Det Danske Filmværksted. 

Samovar, L.A., R.E. Porter og N.C. Jain (red.) (1981): Understanding Intercul­tural Communication. Belmont: Wadsworth. 

Schatzki, T. (1996): Social Practices. A Wittgensteinian Approach to Human Activity and the Social. Cambridge: Cambridge University Press. 

Schatzki, T. (2002): The Site of the Social. University Park: Pennsylvania State University. 

Schramm, M., S.P. Moeslund og A.R. Petersen (red.) (2019): Reframing Migration, Diversity and the Arts. The Postmigrant Condition. New York: Routledge. 

Schein, E. (1994): Organisationskultur og ledelse. København: Forlaget Val­muen.

Schiøtz, N.C. og S.B. Schmidt (2010): Digitale forbindelser og nye fornem­melser – et etnografisk studie af Facebook. Dansk Sociologi, 3(21). 

Selmer, J. og J. Lauring (2013): Globalizing Denmark: Open-minded while ethnocentric. International Studies of Management and Organization, 43(1): 9-25. 

Shove, E., M. Pantzar og M. Watson (2012): The Dynamics of Social Practice – Everyday Life and How It Changes. Los Angeles: Sage Publications. 

Skadegård Thorsen, M. (2014): “Strukturel diskrimination i hverdagen”. I A. Bilfeldt, I. Jensen og J. Andersen (red.): Rettigheder, empowerment og læring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 

Smith, L.T. (1999): Decolonizing Methodologies – Research and Indigenous Peoples. Dunedin: University of Otago Press. 

Spencer-Oatey, H. og P. Franklin (2009): Intercultural Interaction. A Multi­disciplinary Approach to Intercultural Communication. Hampshire: Pal­grave Macmillan. 

Staunæs, D. (2001): Engangskameraer: dialogisk metoderedskab eller teknologisk fix. I H. Christrup, A.T. Mortensen og C.H. Pedersen (red.): At begribe og bevæge kommunikationsprocesser: om metoder i forskning­spraksis. Papirer om faglig formidling, nr. 47, Roskilde Universitet: 42-64. 

Staunæs, D. (2003): Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. NORA: Nordic Journal of Women’s Studies, 11(2): 101-110. 

Staunæs, D. (2004): Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Samfundslit­teratur. 

Staunæs, D., K. Brøgger og K. Hvenegård-Lassen (red.) (2024): Performa­tive vendinger – Introduktion til nyere feministisk teori. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 

Stenum, H. (2010): Den hvide norms privilegier og forventninger. Politiken, 31. august. 

Swidler, A. (2001): “What anchors cultural practices”. I T.R. Schatzki, K.K. Cetina og E. von Savigny (red.): The Practice Turn in Contemporary The­ory. London: Routledge: 74-92. 

Søndergaard, D.M. (1996): Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktion­er blandt unge voksne i Akademia. København: Museum Tusculanum. 

Tange, H. og I. Jensen (2012): “Good teachers and deviant learners? The meeting of practices in university level international education”. Journal of Research in International Education, 11(2): 181-193.

Tanggaard, L. og S. Brinkmann (2010): “Interviewet: Samtalen som forskningsmetode”. I S. Brinkmann og L. Tanggaard (red.): Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag: 29-54. 

Tatum, B.D. (1997): ‘Why are All the Black Kids Sitting Together in the Cafe­teria?’ – And Other Conversations About Race. New York: Basic Books. 

Thorsen, T.S. (2020): Racialized Representation in Danish Film: Navigating Erasure and Presence, Ph.d.-afhandling, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 

West, C. og D. Zimmermann (1987): Doing gender. Gender and Society, 1(2): 125-151. 

Yilmaz, F. (1999): Konstruktionen af de etniske minoriteter: Eliten, medierne og ‘etnificeringen’ af den danske debat. Politica, Tidskrift for politisk videnskab, 31(2): 178-191. 

Zhou, Y.R., D. Knoke og I. Sakamoto (2005): Rethinking silence in the class­room: Chinese students’ experiences of sharing indigenous knowledge. International Journal of Inclusive Education, 9(3): 287-311.